/\

ANNONCE

Man finder ikke de store kædebutikker i Affleck's Palace i Manchester. Foto: Asha Wesolowski
Man finder ikke de store kædebutikker i Affleck's Palace i Manchester. Foto: Asha Wesolowski

Livsstil

Affleck's Palace – et hus fyldt med goodwill

I centrum af Manchesters nordlige kvarter finder man stormagasinet Affleck’s Palace. Små virksomheder er i fokus her, især dem, der sælger små pudsige og skønne ting.

Affleck’s Palace huser et alternativt stormagasin, der består af 50 små butikker på flere etager. Her er også et indendørs marked. Hver stand eller butik drives af en selvstændig iværksætter. Stormagasinet, som har til huse i en stor rødstensbygning på Church Street i Manchesters Northern Quarter, blev lanceret i 1982 af John og Gena Topliff. De blev inspireret af Camden Market i London.

Musik på vinyl i Affleck's Palace i Manchester. Foto: Asha Wesolowski

Tony Martin har drevet Affleck’s Palace de seneste ti år. "Jeg elsker dette job", siger han. "Det pulserer af liv. Jeg tilbringer dagen sammen med kreative mennesker, som elsker det, de laver".

Martin har ansvaret for at sikre, at der er en god kombination af forskellige tilbud i Affleck’s Palace. Størstedelen af butikkerne er vintagebutikker og forretninger, der sælger kunst og kunsthåndværk fra lokale designere. Men du kan også finde kitsch-butikker, tatoveringssaloner, vinylbutikker, smykker, håndtasker, en café, der kun serverer morgenmadsprodukter, en amerikansk slikbutik, et teater, frisører og butikker, der sælger sæbe, makeup og hatte.

Her kan man finde mange pudsige ting", siger Dimitar Janev, der sælger smykker i Affleck’s Palace. "Markant anderledes end butikkerne i highstreet-området. Her kan man finde pudsige og bizarre ting – eller traditionelle ting, du ikke kan finde andre steder".

Foto: Asha Wesolowski

Affleck’s har aldrig måttet annoncere efter nye stadeholdere, da der er en lang venteliste af iværksættere, der er ivrige efter at få en plads. Man stiler efter at være et godt sted, hvor små iværksættere kan starte, og hvor de let kan komme videre fra, når deres virksomhed tager fart.

"Stadeholderne kan opsige deres lejemål med en uges varsel, ude at skulle angive en årsag", siger Martin. Markedsføringen af stormagasinet er også baseret på jungletrommerne og de socialemedier. Selvom opmærksomheden, der opstod i kølvandet på Lady Gagas besøg i 2014, hjalp godt til. "Ja, det var rigtig god PR for os", siger Martin. "Vi holdt åbent lidt længere for hende, og hun endte med at købe en del her".

Tekst: Emma Brink 

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk