Mad & Drikke
5 restauranter, hvor du kan spise med god samvittighed

Tataki
For mange er sushi ikke rigtig sushi uden tunfisk eller laks, men Casson Trenor, medgrundlægger af Tataki Sushi and Sake Bar i San Francisco, siger: “Hvis det skal være helt traditionelt, skal man servere den fisk, der er lige foran næsen på en”. Tataki anvender kun ansvarligt indkøbte og miljøvenlige fisk og skaldyr og var den første bæredygtige sushirestaurant i USA, da den åbnede i 2008. Nu findes der tre Tataki-restauranter i byen.
Tataki
2827 California St, San Francisco
Vis på kort

Black Sheep
Black Sheep blev grundlagt af fire universitetsvenner, deriblandt et par nordmænd, og her vil man gøre tingene på sin egen måde. Deres “Gratis kaffe”-tavle er bare et eksempel på dette. Kunderne kan betale for en ekstra kaffe, og så sætter baristaen en mærkat på tavlen, så en af områdets hjemløse kan få en kop kaffe. “Nogle gange kan det at bestille en kop kaffe og småsnakke med en barista, som du er på fornavn med, føles bedre end selve kaffen,” påstår de.
Black Sheep
63 Charlotte Street, London
Vis på kort

The Truscott Arms
Ja, maden på en pub kan godt være bæredygtig og sund. Truscott Arms tæt på Paddington Station i London vandt i 2015 prisen som årets bæredygtige pub, som uddeles af Sustainable Restaurant Association (SRA) til den pub, der klarer sig bedst i deres strenge vurderingssystem. De anvender kun de bedste råvarer fra mindre, lokale leverandører – “som vores ‘kongelige hofeverandør’-slagter, som leverer wagyu-kød til vores burgere og det 100 % rene svinekød til vores glutenfri Truscott-pølser.”
The Truscott Arms
55 Shirland Road, London
Vis på kort

Relæ er verdens eneste øko-certificerede Michelin- restaurant

Relæ
For fem år siden åbnede den tidligere Noma-kok Christian F. Puglisi sin egen restaurant, Relæ. De holder helst (menu)kortene tæt til kroppen, så de offentliggør ikke engang dagens retter, men nøjes med at sige, at de er rige på grøntsager. Verdens eneste øko-certificerede Michelin-restaurant “søger en bæredygtig praksis på alle områder fra maden og drikkevarerne, vi serverer, til de ressourcer vi forbruger og personalemæssige tiltag.”
Relæ
Jægersborggade 41, København
Vis på kort

Coffeed
Denne kaffebar blev grundlagt af en Wall Street-børsmægler, som sagde sit job op efter krisen i 2008 for at vise, at børsmæglere også kan have hjertet på rette sted. Coffeed giver 10 % af overskuddet fra kaffe og drikkevarer og 5 % af overskuddet fra mad til lokale velgørenhedsorganisationer som New York Foundling, City Growers, Community Mainstreaming Associates og Refugee and Immigrant Fund. De ansætter desuden folk, som de kommer i kontakt med via organisationerne. Coffeed findes syv steder i New York-området.
Coffeed
184 7th Avenue S, New York
Vis på kort
Publiceret: 9 august, 2017
Mest læste
Mest læste
ANNONCE