/\

ANNONCE

Edinburgh. Foto: The Witchery
Edinburgh. Foto: The Witchery

Mad & Drikke

Restaurantguide til Edinburgh

Edinburgh har et glimrende udvalg af restauranter, som tilbyder mad fra hele verden i alle prisklasser. Her er nogen af byens bedste.

Foto: The Amber Restaurant

Amber Restaurant

Amber Restaurant ligger i Scotch Whisky Experience og kan måske lyde lidt turistet, men er faktisk en af de bedste restauranter i byen. Den ligger på The Royal Mile, ved Edinburgh Castle, og den stilfulde indretning er en passende kulisse for de moderne, sæsonbetonede skotske retter lavet af lokale råvarer. For at toppe oplevelsen kan du vælge mellem 440 forskellige skotske whiskyer og whisky-likører til din mad. Et godt sted at få den perfekte skotske spiseoplevelse.

Amber Restaurant

Scotch Whiskey Experience, 354 Castlehill, The Royal Mile

Vis på kort

Åben dagligt for frokost og aftensmad. Bedst at booke på forhånd. En hovedret koster i gennemsnit omkring 19 pund.

The Mosque Kitchen Restaurant

The Mosque Kitchen Restaurant er en Edinburgh institution. Den åbnede sine døre for ikke-muslimer efter terrorangrebet den 11. september 2001 og har lige siden begejstret lokale og kendere med autentisk pakistansk/indisk mad, der ikke blot er billig, men også udsøgt. Det er et enkelt cafeterialignende frokoststed, der er godt for dem med et lille budget og især for madelskere, der går op i en god smagsoplevelse.

The Mosque Kitchen Restaurant

31-33 Nicolson Square

Vis på kort

Foto: The City Cafe

The City Cafe

En anden lokal favorit er the City Cafe i den gamle bydel, som er stedet at gå hen, hvis du vil have en billig og munter skotsk morgenmad. Den ligner en komplet engelsk morgenmad, men byder også på haggis, white pudding, havrekager og kartoffel-scones. Indenfor ligner the City Cafe en amerikansk diner med musik fra 1960'erne og en menu med amerikanske favoritter. Personalet er venligt, og det er også et godt sted at sidde og betragte folkelivet. Den er åben dagligt fra kl. 09.00-01.00 (mad serveres til kl. 22.00), og hovedretterne koster omkring 10 pund. Den er børnevenlig indtil kl. 22.00, derefter er der en mere bar-lignende stemning.

The City Cafe

19 Blair St

Vis på kort

Foto: The Witchery

The Witchery by the Castle

Hvis de snoede gader og små gårdhaver i Edinburghs gamle bydel har fået dig i Harry Potter- humør, så sæt kurs mod The Witchery. Den fine restaurant er beliggende i en bygning fra det 16. århundrede med en overvældende middelalderlig indretning, der simpelthen er fantastisk. Menuen er fyldt med skotske retter såsom Isle of Mull Scallops og Cairngorm Venison, og vinlisten byder på omkring 500 forskellige slags vine. Det er ikke et billigt sted. Men det er værd at bruge penge på - og meget romantisk. Åben dagligt fra middagstid til 23.30.

The Witchery by the Castle

Castlehill, The Royal Mile

Vis på kort

Åben daglig fra 12:00 til 23:30

Dusit

Der er masser af thailandske restauranter i Edinburgh, men Dusit er nok den bedste. Det er et moderne sted i den nye bydel med en elegant indretning i sten. Restauranten serverer innovative retter, der kombinerer skotske produkter med moderne thailandsk madlavning. Stedet er berømt for sin kvalitet, så det er en god idé at booke bord på forhånd.

Dusit

49a Thistle Street

Vis på kort

Hovedretterne starter på omkring 15 pund. Åben dagligt for frokost og aftensmad.

Valvona and Crolla

Ligger lidt nord for centrum, i Leith, men madelskere vil ikke gå glip af denne italienske deli og café, der serverer fantastiske pizzaer og pastaretter. Den uafhængige familieejede virksomhed har drevet forretning fra de samme lokaler siden 1934, hvor den betjente det lokale italienske indvandrersamfund. Stedet er nu kongelig hofleverandør og leverer til hele Storbritannien. Delien har mad fra gulv til loft og er en skattekiste fyldt med velsmagende varer.

Valvona and Crolla

19 Elm Row, Leith Walk

Vis på kort

Caféen er åben dagligt med særlige åbningstider for aftensmad. Se hjemmesiden.

Foto: Number One

Number One

Navnet er en dristig påstand, men Number One anses virkelig af mange for at være Edinburghs bedste restaurant. Den har haft en Michelinstjerne 12 år i træk og tilbyder en unik blanding af fransk og skotsk mad i overdådige Balmoral Hotels romantiske omgivelser. Balmoral Hotel er en af de femstjernede Rocco Forte-hoteller og ligger lige i centrum af byen. Den treretters à la carte menu koster 80 pund per person, men du kan også få prøvesmagningsmenuer med 7 eller 10 retter.

Number One

Balmoral Hotel, 1 Princes Street

Vis på kort

Mother India's Café

Mother India's Café anbefales varmt af de lokale og serverer meget velsmagende indisk mad i tapas-stil. Den har en manisk atmosfære ikke ulig Indien med store grupper af spisende gæster, der betjenes af hektiske tjenere. Stedet er derfor perfekt til grupper, og selvom personer, der spiser alene, er komfortable her, så er det et ideelt sted at dele maden på grund af de mange tilbudsretter. Prøv Spicy Keema Dosa og Ginger Chicken with Spinach Leaf. Mums! Retterne koster omkring 5 pund og 3-4 anbefales til 2 personer. Åben dagligt for frokost og aftensmad.

Mother India's Café

3-5 Infirmary Street

Vis på kort

Foto: Forage and Chatter

Forage & Chatter

Forage & Chatter, beliggende i West End, er en af Edinburghs mange nye trendy restauranter og får konstant gode anmeldelser. Som navnet antyder, så er alle råvarerne lokalt produceret og skaffet af en professionel og autoriseret sanker! Placeringen i kælderen lyses op af planter og en vinterhave bagerst, og personalet er meget professionelt. Restauranten byder på forskellige innovative vegetariske retter samt masser af kød og fisk. Hovedretterne koster i gennemsnit 20 pund.

Forage and Chatter

1A Alva Street

Vis på kort

Åben tirsdag-lørdag til frokost og aftensmad.

Foto: Shutterstock

Café at the Palace

De bedste scones i Edinburgh får du på Café at the Palace. Caféen er beliggende i de gamle staldbygningers historiske omgivelser på Holyrood Palace og tilbyder supper, varme hovedretter og en række salater, sandwich, specialbrød og hjemmebagte kager, der alle er lavet af friske, lokale råvarer. Men det er eftermiddagsteen, der virkelig skiller sig ud her med te serveret i speciallavet porcelæn.

Café at the Palace

Holyrood Palace, The Royal Mile, 98 Canongate

Vis på kort

Afternoon tea koster 18,95 pund per person, champagne afternoon tea 27,00 pund. Åben dagligt.

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk