/\

ANNONCE

Monte Palace Tropical Garden. Foto: Shutterstock
Monte Palace Tropical Garden. Foto: Shutterstock

Steder

Musts på Madeira

Madeira og hovedstaden Funchal rummer mange oplevelser, der blander kultur, design og natur. Her er nogle af vores favoritter.

Foto: Oliver Martin

Madeira på hesteryg

Heste er sjældne på Madeira (og hver eneste balle halm skal importeres, så det er ikke billigt), men der er nogle få stalde for turister, der vil udforske øen til hesteryg. Det eminente Quinta do Riacho specialiserer sig i ridning på vandreruter, og da stedet ligger i landsbyen Santo da Serra, rider man igennem Madeiras nationalpark med Laurisilva-skoven, et habitat, som er på UNESCO’s Verdensarvsliste. Man kan vælge mellem flere forskellige rideture, nogle går op i bjergene, andre langs levadaer – eller begge dele.

Quinta do Riacho

9100-251 Santo António da Serra

Vis på kort

Design i gammel fæstning

Man forventer måske ikke at finde noget cool og trendy i en fæstning fra 1600-tallet, hvor Madeiras kolonisator Gonçalves Zarco engang boede, men tag turen op ad trapperne (eller tag elevatoren) i Fortaleza de Nossa Senhora da ¬Conceição, og du vil hurtigt blive fascineret af den lokale designer Nini Andrade Silvas minimalistiske verden.

Design Centre Nini Andrade Silva

Estrada da Pontinha

Vis på kort

Tropisk eventyrland med bonus

Et besøg i den verdensberømte botaniske have står sikkert på de fleste menneskers liste, men Monte Palace Tropical Garden er også et must på disse kanter. Hvis du tager fra Funchal med svævebanen, får du den bedste oplevelse af byen og naturen.

Monte Palace Tropical Gardens

Caminho do Monte

Vis på kort

Fri leg

Museu do Brinquedo ligger i det hippe kulturcenter Armazém do Mercado i Funchal og er et stilfuldt indrettet legetøjsmuseum, som råder over en privat samling med omkring 20.000 genstande fra forskellige områder. Idéen er at bringe forskellige generationer sammen, så de kan udveksle barndomsoplevelser og historier om legetøj.

Museu do Brinquedo

Rua Latino Coelho 39

Vis på kort

Op på toppen

Den 580 meter høje Cabo Girão er den næsthøjeste klint mod havet i hele verden. Når du står på toppen, er her panoramaudsigt, og spændingen kan forøges ved at gå ud på den højeste glasbro i Europa.

Estrada do Cabo Girão

9300-351 Câmara de Lobos

Vis på kort

Foto: Shutterstock

Delfiner og fyrværkeri

Udforsk Atlanterhavet og dets dyreliv – hvaler, delfiner og skildpadder – ved at tage en tur med en katamaran. VMT Madeira ¬arrangerer forskellige slags ture, både med og uden dyr som en del af programmet. Måske skulle du tage en tur langs Madeiras kystlinje, sejle ud i solnedgangen eller – hvis du kommer til Nytår – se Madeiras verdensberømte fyrværkeri ude fra søsiden.

VMT Madeira

Loja 09, Marina do Funchal

Vis på kort

Foto: Madeira.best

Slædetur ned ad bjerget

Følg i Ernest Hemingways spor, og tag på en spændende slædetur i en flettet kælk fra bjerglandsbyen Monte. Den første slæde foretog rejsen nedad i 1800-tallet, og i dag sørger kælkene for en tur på 2 kilometer langs stejle snoede veje. To mænd iført tykke støvler med gummisåler – til at bremse med – skubber, fører og styrer kælkene, så din tur går som smurt. Husk, at endestationen er forstaden til Funchal Livramento, så du skal regne med en ekstra gåtur på tre kvarter eller en tur med en taxa for at komme tilbage til byens centrum.

Caminho do Monte 4 9050-084 Monte

Vis på kort

Stig på ved trappen ved Nossa Senhora do Monte-kirken

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk